torsdag den 19. juli 2007

Messenger/Flickr/Library Thing

Messenger havde jeg i forvejen. Bruger den næsten aldrig, nok mest fordi den bare generer. Her har man tænd for maskinen for at undersøge noget konkret og meget, meget vigtigt som f. eks. hvornår vi gik over fra de romerske tal til de hindu arabiske, og i stedet for skal man kommunikere med en eller anden kontaktperson - som oftest om ingenting.

Flickr har jeg kigget på. Egentlig havde jeg tænkt mig at oprette Ørnevejens historie i billeder, men det viste sig, at mildest talt, havde vi taget billeder meget sporadisk. Så historie kan det ikke blive tale om. I øvrigt skal billederne scannes først, da det er nogle dejlige antikke papirbilleder (de ældste fra 1995!!!).

Library Thing var ganske fornøjelig. Desværre består døgnet af kun 24 timer.
Det minder mig om RSS feeds - som jeg ikke havde tid til i flere måneder - ganske som jeg havde forventet. Men måske er det udmærket. Jeg fik bl. a. en polsk avis, men polsk indenrigspolitik kræver stærkere nerver end jeg er i besiddelse af.